lørdag den 30. juni 2012

The story is over now. The end.

Det her indlæg har taget godt og vel et par dage for mig at skrive, og jeg har i 2 timer siddet og kigget på 'udgiv'-knappen og tvivlet med en mærkelig mavefornemmelse, men som titlen fortæller siger jeg altså farvel og vælger at stoppe med at blogge. Det er egentlig noget som jeg har ville gøre helt tilbage i marts - det betyder dog ikke, at jeg siden da ikke har haft lyst til at blogge - jeg er nemlig glad for at jeg blev hængende i 3-4 måneder ekstra, for jeg har virkelig nydt at blogge i den seneste periode, hvilket også gør det her indlæg lidt sværere at skrive, end hvis vi stadig var marts måned.
Dem af jer som har hængt ved i lang tid, har måske også lagt mærke til at jeg i april måned begyndte at ændre min måde at blogge på, så det - for mig - blev mere på mine præmisser, og at jeg faktisk skrev hvad jeg havde lyst til (se bare over på mit arkiv, mine indlæg gik fra 12 pr. måned til 55 pr. måned). Det kostede en del læsere, men fred være med det.
Jeg vælger at stoppe netop nu, både fordi jeg er færdig med folkeskolen (ergo, at det egentlig bare ligger lige til højrebenet for mig at stoppe nu) og gerne vil starte på en frisk; lufte ud om man kan sige. Og det må man sige at jeg gør, for jeg fjerner både bloggen, formspring, twitter + det løse (som jeg ikke lige kan huske), men jeg lader dog min Tumblr være, da jeg simpelthen elsker den for højt. Jeg skal dog alligevel lige finde ud af om bloggen skal slettes helt, eller om jeg bare skal lade den stå tom tilbage, så jeg stadig kan følge nogle blogs (det samme gælder med min Twitter).
Jeg tror stærkt  på det med at stoppe mens legen er god - i hvert fald her i blogland, og det er også en af de store grunde til at jeg stopper nu. Jeg er sikker på at det bliver mærkeligt ikke lige at skulle blogge hver dag, men jeg er endnu mere sikker på at jeg i længden vil takke mig selv for at jeg stopper nu.  Det kan godt være at jeg falder i igen og starter en ny blog op (selvom jeg lige pt. ikke tror det kommer til at ske), det kommer an på hvad jeg har lyst til, til den tid... men som de nu siger her i blogland; en gang blogger, altid blogger ;). Én ting ved jeg dog, og det er at bloggen har hjulpet mig utrolig meget med at finde mig selv, og jeg fortryder ikke et sekund at jeg startede bloggen, for det er et fantastisk univers jeg har opdaget (som dog blev lidt for ensformig for mig til sidst, mht. til de mange ens blogs og ikke mindst indlæg, men igen; fred være med det, jeg smutter jo herfra nu) og selvom det kan lyde voldsomt, er jeg også sikker på, at jeg er den jeg er i dag takket være bloggen.

Jeg takker af hele mit hjerte alle jer læsere som har fulgt med fra starten, midten og slutningen af In A Scandinavian State Of Mind, og for jeres kommentarer. For bare det at man kan se at læsertallene stiger og stiger gør at man (jeg ved at jeg ikke er den eneste) har lyst til at blogge. Det er jo ikke for sjov at vi bloggere nu og da siger tak for at i følger os ;) Så tak for helvede! Og tak til jer der har hængt ved helt hertil (både mht. bloggens levetid, men også gennem det her forbandede lange indlæg - jeg har indset at jeg altså er typen der laver en fandens lang tekst når jeg skal sige farvel - har selv hørt den her sang for lige at kunne komme igennem indlægget, haha).



Nu glæder jeg mig bare til at holde en lang sommerferie, starte på Øregård Gymnasium og se hvad fremtiden bringer, for jeg synes selv at den ser fandens lys ud! :)

Tumblr: Copenhagen Sluts (LINK) + Instagram: SibillaMolinari

Ingen kommentarer:

Send en kommentar